Tørt wrap er ikke altid det mest optimale.

Hjemme på Lajgården fodrer vi med wrap og det samme gør Poul Erik, der har stalden på Kongeå Rideklub, hvor vores rideheste er opstaldet. Han er “gammel” maskinstationsmand, har haft heste i mange år og laver rigtig godt grovfoder til vores heste. Vi er derfor godt stillet på den front, men jeg kender alle udfordringerne og har altid en vurdering af grovfoderet med i min rådgivning som foderkonsulent.

Wrap er blevet et populært grovfoder til heste og tendensen er, at hesteejerne vil have den så tør som muligt. Hvorfor? Måske fordi at (vådt) wrap med et lavt tørstofindhold, ofte får skylden for at være for stærkt og dermed årsag til fordøjelsesforstyrrelser.

Jeg tror at rigtig mange ikke er klar over, at tørt wrap (højt tørstofindhold) også kan give anledning til problemer.

Når tørstofindholdet kommer over de 50 %, bliver den tilgængelige vandmængde så lille, at mælkesyrebakterierne går i stå og næsten ikke producerer nogen syrer. Samtidig kan det i praksis være vanskeligt at presse tilstrækkelig meget ilt ud af det tørre plantemateriale, og risikoen for fejlgæringer bliver større. Foderet kan nu sammenlignes med ikke færdig tørret hø som opbevares under “ lufttætte forhold”.

Ensilage skal lugte frisk og godt. Lugten er mere eller mindre syrlig afhængig af tørstofindholdet. Et lavt tørstofindhold indebærer at ensilagen eller wrapballerne lugter mere surt eftersom der dannes mere mælkesyre. Wrap er ikke ensileret i samme udstrækning og lugter derfor ikke så surt. Wrap skal have en grøn til gulgrøn farve.

Hvis ensilagen eller wrapballerne lugter som harsk smør eller af ammoniak, ser slimet ud eller er brændt sammen er der sket en fejlgæring og foderet er ikke anvendeligt.

Wrap med god struktur og fin i farven.

Gærsvampe og bakterier

Hvide prikker i wrap og ensilage er normalt gærsvampe, som anses for at være stort set ufarlige for heste men de påvirker foderets holdbarhed og foderet vil hurtigere tage varme og tabe næringsstoffer. Et højt gærindhold indikerer utæt emballering. Gærsvampe øger også risikoen for, at andre skadelige mikroorganismer får gode vækstbetingelser.

Aspergillus svampe er særligt et problem i tørt materiale som hø og halm, men forekommer også i tør wrap. Svampen kan give anledning til åndedræts problemer.

Den største risiko for skade på foderet, opstår når ballen bliver åbnet. Jo højere udendørs temperatur, jo kortere tid kan ballerne tåle at være åbne. Vi fik problemer med varme i de første baller vi åbnede og måtte kassere halvdelen af de store rundballer. Næste år vil jeg prøve om vi kan få noget godt hø eller wrap i minibigballer, som vi kan bruge i det tidlige efterår og i foråret. Jeg hælder mest til de firkantede og mindre minibig, da høet sikkert er ret så kedeligt i foråret, når det har ligget hele vinteren. Hø er svært at opbevare korrekt i vores lade med betongulv. Det suger fugt fra omgivelserne og vil derfor være for dårligt efter mange måneders opbevaring.

De wrappede, firkantede minibig kan skæres op i enden og afdækkes igen når vi har taget det vi skal bruge.
Skimmelsvamp er noget værre bras og kan give allergi. En analyse kan klarlægge om der er skimmelsvamp i foderet.

Viser den mikrobiologiske analyse et højt skimmeltal, er det en indikation for en utæt opbevaring og jo tørrere wrappen er jo større risiko for skimmel.

Botulisme eller “pølseforgiftning” hos heste pga. optagelse af toxinet “ Clostridium botilinum” er meget alvorligt og ender ofte dødeligt, men er heldigvis meget sjældent forekommende.
Clostridiesporene kommer typisk ind i foderet via et fordærvet kadaver på marken, som kommer med op ved presningen og efterfølgende wrappes. Under anaerobe forhold kan clostridiesporer udvikle og danne et meget giftigt toxin. Clostridiesporene kan findes i jorden, gødningsrester eller i et kadaver. Bakterien kan kun vokse i et iltfrit miljø og derfor er det et problem der er blevet større i en tid hvor vi fodrer rigtig mange heste med wrap. Heste er meget følsomme for botulisme og dødeligheden er høj.

Andre typer af clostridiesporer som er knapt så giftige, kan komme i foderet, hvis dette bliver til blandet med jord eller gødning. Hvis du har en ”ikke-hestemand” til at lave dit wrap, så sørg for at han ikke slår græsset alt for tæt ved jorden.

Mæt af godt grovfoder og en god halmmadras at sove i.

Dette indlæg indeholder afsnit fra en artikel skrevet af Eric Clausen, Seges.