Er hesten “løs” eller ej?

Er hesten “løs” eller ej?

februar 9, 2020 0 Af Karina Josefsen

Selvom takten er bevaret, kan gangarten ikke betragtes som korrekt, hvis hesten ikke arbejder igennem ryggen og musklerne er fri for spændinger. Løsgjorthed er en ting der arbejdes på hele vejen igennem hestens uddannelse. Det må aldrig blive glemt eller en selvfølge at hesten er løsgjort. Det er rytterens opgave at holde fokus på det punkt, og kontrollere hver gang man sidder i sadlen, at hesten er løsgjort.

Hvordan ser man om en hest er løsgjort?
Jeg øver mig stadig og syntes jeg er ved at have fundet vejen.
Der er flere afslørende elementer. Et af dem er bevægelsen. Kig på bevægelsesmønstret.
Hvis hesten ikke fører bevægelsen igennem hele kroppen, er den ikke løs nok. Jeg kan selv falde i og blive imponeret over store spektakulære gangarter og dermed overse en knap løsgjort hest. Kig igen – snapper den med bagbenene eller holder igen et sted i bevægelsen? Forben hvor bevægelsen ikke flyder i en blød bevægelse helt ud til spidsen af hoven, kan også afsløre at hesten ikke er løsgjort.
Øvelser som 10-meter volter og travtraverser er også afslørende. Kommer hesten sejlende op ad langsiden i en stor flot trav og traven så får et helt andet udtryk i 10-meter volten eller traversen? Kanter den sig (følger ikke sporet) rundt på volterne eller gennem hjørnerne?

Jørgen og Dinardo på vej ind i en galoptravers. Dinardo er tydeligt bøjet gennem kroppen. Det er med vilje at han rides i en lidt dybere form.

Hvad gør man
Ind på en cirkelvolte, frem med tålmodigheden og så i gang. Mærk efter om du er i stand til at flytte forparten ind i volten (versade på cirkelvolte). En hest der ikke smidig nok til den side du beder den bøje sig til, vil enten ikke følge med ind eller forsøge at skyde bagparten ud, for at undgå bøjning. Hvordan du helt specifikt griber det an, afhænger af hestens uddannelsesniveau og din formåen som rytter. Vi arbejder hestene meget på en cirkelvolte i det løsgørende arbejde.

Det er kræver tålmodighed og føling med hvad der sker i hestens krop. Det jeg oplever som den største fare ved arbejdet, er at man kommer til at bøje hesten i halsen og stiller sig tilfreds med det. Det er i hvert fald det der oftest sker for mig, selvom jeg har fået det ind med ret store skeer. Hesten skal også trække skulderen ind og bøje i ribbenene. Der skal være en bue gennem hele kroppen. Det skal betragtes som en nødvendig, men også spændende proces at lave den slags arbejde. Det er rytterens opgave at gymnasticere hesten, så den bliver smidig og løsgjort.

Tag dig tid til det og glæd dig over de små forskelle du mærker undervejs. Pludselig en dag, så lykkedes det. Giv ikke op! Lav evt. en lille træningsdagbog, hvor du starter med at beskrive den følelse du har af hesten, hvordan du har tænkt dig at løse det og notér hver gang hvordan det gik med træningen. Det kan hjælpe med at holde dig på sporet og ikke miste fokus på det løsgørende arbejde.

Ind i mellem er det godt at stoppe op og få tingene forklaret en ekstra gang.

Jeg behøver ikke lave dagbog, for Jørgen skal nok gøre mig opmærksom på det, når jeg mister tråden.
Det er så vigtigt med en træner der har vægt på grundridningen og ikke bare pleaser den rytter der springer de vigtige punkter over og hellere vil ride øvelser i hver lektion. På et eller andet tidspunkt løber man ind i problemer. Det handler ikke kun om problemer med at udføre de enkelte øvelser, men også om holdbarhed hos hesten.

Tidligere indlæg: Opbyg en atlet – byg et korthus

God træning derude og tak fordi I læser med.