Jeg får ofte spørgsmål om indholdet i de forskellige varianter af foder og jeg forstår godt, at det kan være svært at tyde, og ikke mindst overskue, alle tallene. Hvad bruger man alle de oplysninger til?
I forbindelse med mit job som foderkonsulent, har jeg skrevet dette indlæg. Jeg poster det også her på min blog. Måske det kan hjælpe nogen af jer, til forstå hvad der er i det foder i bruger. Eller hjælpe jer lidt på vej i valget af foder.

En komplet foderplan består, ud over krybbefoderet, også af godt grovfoder og rent drikkevand. De to sidste er faktisk de vigtigste!

Etiketterne
I Danmark er vi underlagt strenge regler for, hvad og hvordan vi opgiver indholdet i hestefoder.
Hestefoder er omfattet af reglerne for foderhygiejne, da heste betragtes som et dyr, der bruges til fødevarer. Derfor holder vi os til Fødevarestyrelsens meget omfattende regler for både sammensætning og mærkning.

På mærkning kan I se hvad fodersækken indeholder. Mærkningen skal ses som en meddelelse fra producenten til forbrugeren om, hvilke ingredienser foderet består af, hvilket nærings indhold foderet har og hvad det skal bruges til. Hestefoder der bliver solgt i Danmark skal mærkes på dansk.

De analytiske bestanddele
Foderenhederne (FE) viser hvor meget fordøjeligt energi foderet indeholder. Energiindholdet i et hestefoder fortæller altså ikke noget om hvor frisk hesten bliver af at æde det, men noget om hvor meget foderet feder. Man kan kalde det indholdet af kalorier.
1 FE svarer til foderværdien af 1 kg byg eller 1,2 kg havre. Benævnelsen FE har vi taget med fra landbruget. I andre lande har man andre benævnelser.

Råprotein er også angivet og en vigtig oplysning. Heste har brug for protein til at holde kroppen og mange af dens funktioner i gang. Hormoner, enzymer, bloddannelse, vækst, opbygning af muskler, drægtighed og diegivning er alle funktioner der er afhængige af protein. Hos en udvokset hest, som ikke er i arbejde, er proteinbehovet naturligvis ikke så højt som hos hingste, avlshopper, opdræt og heste i arbejde.

Råfedt siger lidt sig selv. Foder med et højt olieindhold vil ligge højt i råfedt. Den værdi har stor betydning for fodringen af heste med behov for det vi kalder langsom energi. Det er heste der har brug for længere varende energi og udholdenhed.

Stivelse har fået stor opmærksomhed. Desværre også negativ opmærkomhed. Der er mange heste der har behov for stivelse i deres foderplan for at fungere optimalt.

Sukker er væsentligt for heste med sukkersyge, forfangenhed osv. I dag ligger indholdet af sukker generelt i den lave ende i vores foderblandinger, fordi vi er gået væk fra at bruge melasse som smagsgiver. Om sukkerindholdet er 4% eller 7% har ikke den store betydning. Det der betyder noget, er hestens samlede indtag af sukker i hele foderrationen og her er grovfoderet (hø/wrap) den største synder. Der kan være kæmpe udsving og det er det fodermiddel hesten æder mest af i løbet af døgnet.

Råfibre (træstof) skal vi også lige have med. Det er nemlig foderets indhold af fibre, hvilket er meget relevant.

Tilsætningsstoffer
Foder er tilsat tilsætningsstoffer og jeg deler dem op i to grupper.
Gruppen med ernæringsmæssige egenskaber, der er stoffer der tilfører hesten nødvendige næringsstoffer som vitaminer, mineraler og aminosyrer. For mineralernes vedkommende er forholdet mellem Calcium/Fosfor samt Zink/Kobber af stor betydning. De tal er nemme at holde over for hinanden, når indholdet er angivet på foderet.
Den anden gruppe er de teknologiske tilsætningsstoffer, som er stoffer der er tilsat, for at påvirke foderets egenskaber. Det kan være foderets surhedsgrad, holdbarhed, konsistens o.s.v.. I et pillefoder er det nødvendigt at tilsætte et bindemiddel, for at pillerne ikke smuldrer og alt foder tilsættes antioxidanter, for at forlænge holdbarheden. Det behøver ikke være ”kemiske uhyrer” der tilsættes. Vi er så langt i både erfaring, viden og forarbejdningsprocesser, at der findes mange naturlige alternativer.

Sammensætning
Her kan du hvilke råvarer der er anvendt i foderet. Det der er mest af, står først og det der er mindst af, står sidst. Det giver et hurtigt og nemt overblik over, hvad foderet er baseret på som hovedingredienser.
Jeg bruger ingredienslisten når jeg skal vælge hvilken type energi, der passer til den hest, jeg skal finde et passende foder til. Der kan også være råvarer man gerne vil tilføre eller undgå.

Foderet skal også mærkes med en fodringsanvisning. En tydelig angivelse af anbefalet fodermængde.
At bruge en fodervejledning korrekt og som det den er, en vejledning, er et emne for sig, så det vil jeg skrive om en anden gang.

Tak fordi du læste med så langt 🙂