Vi har netop været turen igennem som køber og det har virkelig været en blandet fornøjelse. Måske satte vi bare for høje forventninger eller måske er vi alt for kritiske i forhold til hvad man kan forvente? Det her har intet med pris at gøre, for der er så mange andre ting der har indflydelse på det parameter. Det handler om troværdighed, ærlighed og det at sætte en ære i at uddanne en hest, som sælger har ofret penge på og som køber skal have glæde af efterfølgende.
Det skal siges at vi også har været hos virkelig gode steder (stalde og avlere), hvor vi har set heste der levede op til det vi var blevet lovet på forhånd, men som af den ene eller anden grund alligevel ikke var helt det vi søgte. Vi har også fundet hesten og den er vi meget glade for er blevet vores.
Jeg har gået og tænkt på, om det nu var fornuftigt at skrive om det her emne. Fordi det så let kan komme til at lyde som, at den måde vi selv gør det på når vi har kommisionsheste, er den eneste rigtige. Sådan skal det ikke opfattes, men vi gør selvfølgelig som vi syntes er mest rigtigt og fair overfor både hesten, køber og sælger. Her taler vi ikke kun om selve handels situationen, men også det daglige arbejde der bliver lavet med hestene der står til salg.
Som køber er det virkelig svært at få et reelt billede af hesten ud fra teksten i annoncen og på videoen. Mange skriver en helt fantastisk tekst og mener hesten snart er klar til dit og dat. Har gangarter langt over middel og potentiale til at gå hele vejen.
Hvorfor oversælge hesten på den måde hvis det ikke er virkelighed? Skrive alt muligt fantastisk og når man så åbner videoen eller ser hesten fremvist, så er den ikke engang taktfast eller til biddet. Den er klar til M og changementerne er ikke engang rene. Hesten bliver nærmest kastet fra den ene galop over i den anden – det kan man da ikke kalde et changement?
Hvis man skriver at hesten er ridelig, så må man også gå ud fra at den lader sig ride. Ikke at man kun kan blive transporteret rundt langs væggen i ridehallen. Hvis det er tilfældet, så gør man opmærksom på det og henvender sig så til de ryttere der er friske på at gå i gang med at uddanne selv. Det behøver hesten jo ikke at blive ringere af.
En hest med gjordkrampe kalder man heller ikke kun for ”sensibel”. Nej – man siger det som det er så ingen kommer galt afsted.
Jeg er godt klar over, at man gerne vil sælge sin hest og derfor vil have den til at fremstå så godt som muligt. Men jo mere realistisk et billede man laver af hesten, jo større er sandsynligheden for at der kommer de kunder den passer til og den dermed ikke skal fremvises flere hundrede gange.
Er I klar over hvor mange heste der står til salg i salgsstalde, som ikke bliver uddannet men kun bliver redet/motioneret? De står bare og venter på den næste kunde og udvikler sig ikke en dyt fra dag til dag.
Det er helt almindeligt at lave en salgsvideo hvor hesten kun bliver redet på langsiden i alle gangarter. Måske er hesten kun let redet eller man ønsker kun at vise gangarterne. Men – kig godt efter! Er der sug på tøjlen, hvordan går hesten gennem hjørnerne, skabes der blot en kunstig fremvisningsform eller bærer hesten sig selv? Hvis der bliver klippet alt for meget i videoen så kan I også være sikre på at den er gal.
Et andet tip er også at se lidt på hvor mange heste der er i stalden i forhold til antallet af ryttere. Det giver et meget godt billede af, hvor meget tid der bliver brugt på den enkelte hest. En ung hest tager altså mere end 15-20 min. at ride hvis det skal gøres omhyggeligt og den også skal lære noget, have skridtpauser og være løsgjort inden den sættes på stald igen.
Vi har også oplevet, at der simpelthen ikke blev givet svar på hvornår vi kunne få hesten fremvist, selvom der blev lovet en tilbagemelding og vi var meget fleksible. Det er da ikke ordentligt overfor den avler der havde hesten i ridning og måske rigtig gerne ville sælge?
Lige nu har vi selv et par kommisionsheste og selvom de ikke som sådan kan en hel masse, så kan jeg godt garantere jer for at de er til at ride på. Man får en god ridetur på heste der former sig, tager rytteren med, er velopdragne i alle henseender. Det er vores kæphest og ja det tager sin tid, men det er absolut ikke for at snuppe et par måneder mere af hesteejerens pengepung. Pengene skal være godt givet ud og hesten det mere værd. Der skal være lavet et godt fundament for den nye ejer at bygge videre på.
Jeg forstår så udmærket at man som sælger vælger en løsning der ikke er alt for dyr, men i rigtig mange tilfælde ender det alligevel med at blive en dyr løsning. Hvis hesten ikke uddannes ordentligt spilder man ikke kun pengene, men også tiden og det bliver dyrt at rette op på ”skaderne”. Mange gange ender det med at hesten må flyttes til et andet sted og der skal startes forfra med at få grundarbejdet i orden og den videre uddannelse til at køre på skinner igen, så hesten udvikler sig i den rigtige retning.
Som avler kan det også være fristende at låne hesten ud til en rytter og lave en aftale om salg på et senere tidspunkt. Det minimerer udgifterne her og nu, men man må sikre sig at rytteren så også har erfaringen til at uddanne hesten, så den får en god og korrekt start på sin karriere som ridehest.
Uanset om man står som køber eller sælger så vælg jeres samarbejdspartnere med omhu. Der er mange steder hvor der bliver lavet et rigtig godt stykke arbejde, men det modsatte er desværre også tilfældet.
Med ærlighed og flid kommer man længst – spil med åbne kort!