Helt sponstant skriver jeg denne lidt kortere blog, om en enkelt øvelse, nemlig versaden.
Vi rider RIGTIG MANGE versader i vores daglige træning, både på cirkelvolte og på langsiderne.

Jeg har mange gange været fortvivlet over det jeg har set og hørt, under bedømmelserne af øvelsen ude til stævnerne. Er det mig der er helt galt på den, ikke har forstået øvelsen rigtigt eller kan dommerne ikke se det ordentligt inde fra deres plads?
Jeg spørger naturligvis Jørgen og får en forklaring. Den videregiver jeg til jer:
”Min gamle læremester sagde altid; en hest der ikke kan gå en korrekt versade er ikke nogen dressurhest. Versaden er den første af de samlende øvelser, den er så at sige grundlektionen til samling og bæring. Versade er en omdiskuteret øvelse, helt uforståeligt, for i fordringerne står der klart, hvordan versaden skal udføres. Halsen skal ikke være mere bøjet end resten af hesten, men i dag oplever rytterne, at få bemærkninger af dommerne, på grund af manglende bøjning i halsen. Det er ikke hovedet der skal drejes rundt, men hesten skal vise en jævn bøjning fra nakken ned gennem hele kroppen, og så skal man huske, at hesten skal gå på tre spor. Bagparten skal blive på hovslaget, mens det er forparten man flytter ind. En simpel øvelse, som man kan se mange forskellige udgaver af til et ridestævne”.

De hyppigste fejl:

Versade fra DRF’s fordringer i dressur:
I versade er hesten let bøjet omkring rytterens indvendige schenkel, og den bevæger sig til modsat side af den, hvortil den er bøjet og stillet. Det indvendige forben krydser foran og over det udvendige, hvorimod det indvendige bagben kun skal krydse ind foran det udvendige. En versade er, når den udføres korrekt med hesten jævnt bøjet fra nakke til hale, ikke blot en smidiggørende øvelse men også en samlende, fordi hesten for hvert trin må bevæge sit indvendige bagben ind under kroppen, foran det udvendige. Derved bliver den indvendige hofte nødvendigvis sænket, og det indvendige bagben tvinges til at overtage lidt mere vægt. I en versade må hesten ikke gå mere på tværs, end at den danner en vinkel på 30 grader med den linje den bevæger sig på. I en korrekt udført versade, skal hesten gå på 3 spor: udvendigt bag- og indvendigt forben på hvert deres spor, og indvendigt bag- og udvendigt forben på et og samme spor.

Tegningen illustrerer meget godt hvordan det skal se ud. Men hvorfor er det så, at det er så svært i praksis?
Jeg tror der er flere grunde til det. Noget man skal vurdere visuelt, kan se forskelligt ud alt efter hvem der ser det. Det kan også være afgørende hvordan man kigger på det. Kigger man fx. på hvor hesten sætter sine ben eller kigger man på ekvipagen som helhed?
Det kræver naturligvis også træning og forståelse at kunne vurdere en øvelse korrekt rent teknisk.

Fremover rider vi allesammen en korrekt versade på tre spor og med jævn bøjning gennem hele hestens krop, HVER GANG. Så skal vi allesammen, ryttere, dommere, trænere, nok få rutine i hvordan det skal se ud! 😉