Sved, vask, vinter og klipning
Ad Advertorial

Sved, vask, vinter og klipning

november 2, 2019 Af Karina Josefsen

Pigerne fik noget fra hænderne i går, der blev både klippet og fundet vintertøj frem til de kære heste.
Vores egen, helt specielle Palle (Lipas Picasso), kastede Birte sig over med hesteklipperen og hvert år både undres og imponeres vi over, at han tager det SÅ fint. Jeg tror faktisk han nyder det og han blev da også endnu smukkere end han er i forvejen.

Lipas Picasso

Klipning overstået – flueben ud for det.
Jeg ved med sikkerhed, at han nu er ekstra følsom overfor udstyret og derfor bliver han longeret første gang han skal have sadel på ryggen efter klipningen. Det er ikke unormalt, at lidt sensible heste reagerer på den anderledes følelse sadlen giver på ryggen af dem. Underlaget giver en anden friktion mod hårene og det skal de lige vænne sig til.
Vi tager vores forholdsregler og så bliver det også en rutineting at være nyklippet.
Historien om Palle kan du læse her. 

Når vi har klippet hestene, bruger vi altid Nathalie After Clip. Jeg har skrevet om det før, men nu er det blevet en hverdagsrutine, i langt højere grad end før. After Clip brugte vi som en fast ting efter klipning og på områder hvor hårene blev slidt af udstyret. Det gør vi stadig, men vi bruger også sprayen til dagligt. Huden bliver mere sensibel efter klipning og sprayen tilfører fugt og pleje til hårene. Det er meget tydeligt at se på de sorte heste, der før blev helt grå efter klipning. Nu ser de meget flottere ud. Samme pleje fortjener alle heste i stalden, uanset farve.

Nathalie After Clip

Hvilket dækken?
Igår var det bare pivkoldt og vi fik fundet lidt varmere dækkener frem til hestene. Jeg kan godt lide at de står med gode dækkener der ikke er alt for tunge. Heller ikke alt for mange lag og så skal det være åndbart. Det giver noget ekstra arbejde for vores hestepasser Mie, at holde hestene rene i den kolde tid. Det er meget lettere når de kan vaskes over hele kroppen med vandslangen på vaskepladsen.
Efter træning går vi meget op i at hestene er rene helt ind til huden, før de får dækkener på igen. Hvis de ikke bliver vasket, børster hun dem meget grudigt så gammelt sved ikke sidder tilbage. Bliver de vasket, er det i lunkent vand og med tørre tæpper på bagefter. Et solarium står dog højt på ønskelisten!

Vask og vinter
Vi har forskellige shampooer vi bruger, alt efter hvilken hest det er og hvordan pelsen og huden har det.
Digby Shampoo er den vi bruger mest. Den er mild og renser godt.
Salt Shampoo er jeg også blevet meget begejstret for. Den har løst flere små hudproblemer for os og salt er bare et godt mineral! Det er ikke tilfældigt, at mennesker med eksem, psoriasis m.m. valfarter sydpå for at bade i det Rødehav og andre meget saltholdige vande.

Nathalie Salt Shampoo

Mineralet salt
Salt spiller en vigtig rolle for en lang række af kroppens funktioner heriblandt hudcelleproduktionen. Mineralsalt har en videnskabeligt dokumenteret positiv og lindrende effekt ved især psoriasis og forskellige former for eksem, der netop er karakteriseret ved, at huden producerer for mange hudceller. I Nathalie Salt Shampoo er der tilsat salt fra Islandske Saltwerk og flere naturlige, fugtgivende og beroligende ingredienser, som tilsammen virker super godt på tør, irriteret og kløende hud.
På vores sommerferie besøgte vi en saltmine i Østrig og under den guidede tur rundt, blev jeg meget nysgerrig på de forskellige typer af salt og hvordan det udvindes. Efterfølgende har jeg læst en del om det og er blevet meget klogere på lige præcist dette mineral, som jeg også arbejder meget med som foderkonsulent. Hvor kan det meget!
Jeg skal nok fri jer for en lang forklaring, men I skal ikke snydes for et par lækre billeder af Jørgen og jeg i den dragt vi skulle have på inde i saltminerne.

Statisk elektricitet = stød
Hvis der er noget Palle ikke kan klare, så er det stød fra fleecedækkener som vi bruger når hestene skal tørre efter træning eller vask.
Tak for kaffe han bliver bange!
Når det bliver koldere i vejret opstår der statisk elektricitet og dækkener (især af fleece) har det med at støde gevaldigt. I har sikkert prøvet det og kan forstå hvorfor hesten bliver skræmt. Der findes flere husråd og jeg har selv afprøvet nogen af dem (bla. opløsninger af skyllemiddel), men helt ærligt – det virkede ikke og jeg havde det lidt stramt med at spraye skyllemiddel ud over min hest.
Nathalie Antistatic Spray er lavet til formålet og indeholder ingen skadelige stoffer. Den virker perfekt og så må den også have en plads i kassen med plejemidler (som efterhånden er meget blå).

Tak fordi du læste med så langt og tak til Nathalie Horse Care for godt samarbejde og produkter som vi er blevet meget glade for.

fb-share-icon