Pleje efter træning og restitution.

Pleje efter træning og restitution.

november 27, 2018 Af Karina Josefsen

Advertorial

Wellness

I vores stald har vi en masse daglige rutiner og en af dem vi sætter meget højt, er den pleje vi giver hestene efter træning. Mange ryttere bruger en del tid på at strigle og sadle op før rideturen. Det er selvfølgelig også en rigtig god ting, så man fanger evt. små skader eller andre ulykker, hygger sig med hesten osv.
Når vi gør meget ud af plejen efter træning, har det flere årsager. Vi kigger i ”alle kroge” efter skrammer og hævelser, men vi vægter også højt at hestene er rene og veltilpasse efter deres fysiske præstation. Vi bruger den tid som en slags wellness for hestene. Vores hestepasser, Laura, er den der står for hele processen og hun ser bare ALT. Hvis der er det mindste siger hun til og vi kigger hesten igennem sammen.
Vi bruger ikke massør til vores heste, selvom det ellers er meget brugt andre steder. Der er faglige beviser for at massage ikke kan påvirke muskelspændinger.  Massage giver velvære og vi har valgt, at vi ikke behøver betale en massør, for at give vores heste det.
Vi forsøger at ride hestene så de ikke er spændte. Ambitionen er at de er løse og ligeudrettede efter hver træning. Vi tænker over at de bliver skridtet godt af og får ekstra pleje efter rideturen.
Jeg vil her fortælle om hvad det helt præcist går ud på og hvilke produkter vi bruger til det. I vil hurtigt opdage, at vi har en forkærlighed for produkter fra Nathalie Horse Care.
Jeg har arbejdet i flere år med en af de førende plejeserier i DK og det har givet mig en masse viden om hvordan pleje- og tilskudsprodukter fremstilles og hvordan de virker. Vi har været så heldige at få lov at teste hele serien fra Nathalie Horse Care og efter at have nørdet lidt i hvordan de er sammensat, tankerne bag hvert produkt og de virksomme stoffer der er udvalgt, så er det blevet vores absolutte favoritter.

Hovedet:
Vi vasker hesten godt af med en svamp og svedmærker efter trensen er absolut NO GO! Næseborene tørres af og mundvigene tjekkes. De heste der er lidt tørre i eller omkring mundvigene, smører vi med Mouth Fix.

 

Kroppen:
Om sommeren får de brusebad hver dag efter træning. I vinterperioden hvor de er klippede, bliver de børstet godt af eller tørret over med en svamp med varmt vand. Hele kroppen får en ordentlig tur, blodcirkulationen øges og man opdager hvis hesten er øm et eller andet sted. Hestene elsker det og nyder virkelig at blive ordnet. Hvis der er tørre områder, det kan være fra dækken eller underlag, bruger vi After Clip Spray. Det er et helt genialt produkt som vi er blevet meget glade for. Nogen heste er bare vildt sensible når de er klippede og bliver slidte af udstyret, selvom alt passer perfekt og er rent. Der er After Clip helt super at spray på. Det giver huden fugt og vi syntes at pelsen kommer meget hurtigere tilbage end før vi opdagede det her trick.

 

 

 

 

 

Benene:
Børstes eller vaskes rene, senerne mærkes igennem og kodebøjningen tjekkes grundigt for småsår eller revner.
Er der den mindste tegn på noget, vasker vi med Deep Cleansing Shampoo som indeholder klorhexidin. Klorhexidin virker desinficerende og vi har derfor haft held med at det endnu ikke har udviklet sig til større mukproblemer. En enkelt hest har bøvlet med revner i kodebøjningen der blev ved med at gå op under ridning. Sårene er ikke inficerede så vi smører hver dag med Barrier Cream. En rigtig god creme der bl.a. indeholder E-vitamin og Aloe Vera.
Den her hest bliver smurt mange gange dagligt, for huden er virkelig sart og holder vi den ikke elastisk hele tiden, så forværres det hurtigt. Barrier Cream har virket langt bedre end alt det vi tidligere har forsøgt, og det er ikke så lidt.

Hovene:
Vi vasker hovene hver dag og kan så se med det samme om der er løse søm, revner vi skal observere eller surstråle der skal behandles. Vores smed roser altid vores hovpleje og selv under den tørre sommer vi har haft, havde vi ingen problemer. Vi bruger en hovolie, også fra Nathalie Horse Care, der er lavet af lakseolie. Lakseolie giver en masse fugt men holder samtidig hoven ”åben og åndbar” så den også selv kan optage fugt og dermed forblive elastisk.

Halen: Vi bruger rigtig meget Mane ”N” Tail Spray. Ikke kun til stævner men også i det daglige. Det holder halerne filtfri og skidtet sætter sig heller ikke så nemt. Hvis hesten har en tynd hale, piller vi kun evt. halm ud med fingrene og passer på ikke at miste for mange hår ved at børste.

Når hesten har fået hele den her omgang, giver vi et tykt tørre tæppe på (fleece eller uld) hvis den stadig er varm. Ellers er det på med de gode daglige dækkener og tilbage i boksen. Nu er det tid til restitution og hvile.

 

Restitution
– er et ord man ofte hører i forbindelse med træning af heste, men hvad betyder det egentlig og hvor meget restitution har hesten brug for?
Restitution kan egentlig inddeles i tre forskellige dele; øjeblikkelig restitution, kortfristet restitution og trænings-restitution.

Øjeblikkelig restitution er den restitution der sker i det øjeblik musklen slapper af. Det kan eksempelvis være i en gangart, hvor benene skiftevis er i brug. Her vil der være et kort øjeblik hvor et eller to ben restituerer, alt efter hvor mange takter der er i gangarten.
Kortfristet restitution er den restitution man oplever mellem træningspas ved fx at tage en skridtpause.  Trænings restitution er den restitution hesten får mellem to træningslektioner og behovet er varierende alt efter hvor hårdt man træner.
Kortfristet- og trænings restitution skal man som rytter være meget opmærksomme på. Tænk meget over at tage de nødvendige skridtpauser, lav masser af vekselvirkning hvor hesten samles og løses ud igen i korte intervaller.
Vi tilstræber også at hestene får min. 48 timers restitution efter rigtig hårdt arbejde. Dvs. hvis den har gået meget hårdt og samlende arbejde den ene dag, så rider vi den lettere dagen efter.
De unge heste går naturligvis ikke samlede øvelser, men der kan det at skulle bære sig selv, være hårdt for dem. Hvis de ikke er i super god form, får de en fold dag. Heste i god kondition behøver ikke have en fridag. Løsgørrende arbejde og meget skridt er rigtig godt og den blodcirkulation der sættes i gang ved bevægelse gør godt for musklerne.
Fodring har også stor indflydelse på hestens evne til at restituere. Det er vigtigt at man tænker muskelopbygning og antioxidanter ind i foderplanen. Det har jeg skrevet om i dette indlæg.

 

fb-share-icon