Grundlæggende gentager du det grundarbejde, som du har trænet hjemmefra. Hesten er naturligvis uddannet til det niveau den skal gå på og alle øvelser sidder lige i skabet hjemme i træningen. Så langt så godt!
At der så kan ske fejl undervejs det er en anden side af sagen. Det sker for alle.

Hvor længe man varmer op afhænger af den enkelte hest. Her kommer man til at kende sin hest og vide hvor langt tid man skal bruge for at hesten er ordentlig varm, opmærksom på hjælperne og stadig har overskud til at præstere inde på banen. Tal evt. med din træner om det og lav en plan for opvarmningen så du som rytter ikke skal bekymre dig om det på dagen.
Nogen heste har brug for tid til at se omgivelserne an, vænne sig til stemningen. Andre skal spare lidt på krudtet.

Første fase af opvarmningen.

Hesten skridtes for lange tøjler. Hold kontakt med hestens mund og sørg allerede her for at hesten svarer frem for schenklerne og skridter frem til tøjlen. Lad den strække sig frem og ned, strække ryggen men uden at miste forbindelsen.

Når hesten sættes i trav skal den også i traven, lige fra starten, gå villigt frem i et taktfast tempo. Den skal søge frem til rytterens hånd med et let sug på biddet. Den skal også her gå i den lange form, hvor den sænker sin hals og strækker sin ryg og træder ind under sit tyngdepunkt med bagbenene. Mærk hele tiden efter at den ikke står i mod eller trykker sig for schenklerne.

Pas på ikke at ride i et for stort tempo. Det er bedre for hesten at starte stille og roligt ud, taktfast og energisk uden at det bliver ilende. Pulsen stiger og blodgennemstrømning sørger for, at muskler, sener og led bliver varmet mere op og klar til, at selve træningen skal gå i gang.

Rund og smidig.

Når hesten føles klar, begynder man at stille og bøje hesten til begge sider, så også siderne på hesten bliver smidiggjort. Mærk hele tiden efter om hesten reagerer for schenklerne, er foran dig og opmærksom på de mindste signaler. Korrekt udført arbejde med stilling og bøjning får hestens ryg til at svinge og mavemusklerne aktiveres. Målet er, at den skal kunne runde sig lige meget på begge volter, gå løsgjort, villigt og taktfast fremad, ligeudrettet – også på buet spor.

Dette arbejde gentages også i galop. Rytteren kan med fordel sidde lidt let i sadlen i starten af galoparbejdet, især på de unge heste. Hesten skal også i galop arbejde korrekt hen over ryggen og kunne gå i den lange, dybe form. Efterhånden som hesten er løsgjort i alle gangarter begynder man at ”spænde fjederen”. Hesten skal være spændstig men ikke spændt. Læg repriser ind hvor løsgjortheden kontrolleres, følger hesten med frem og ned? Kan du tage hesten op og ned i samme takt? Hvis ja – så er vi kommet langt.

Galoppen sørger for en yderligere opvarmning af led, muskler og sener. Pulsen stiger yderligere og hesten er ved at være klar til den opgave den skal løse.

Husk også at ride overgange, det får hesten til at være opmærksom på sin rytter og holder den koncentreret, samtidig med at det smidiggør dens overlinje.

Hvis tempoet bliver for højt mister hesten takt og vil ofte tage støtte på tøjlen. Hvis hesten heller ikke er stærk nok i sin ryg til at blive redet i et højere tempo, vil den lægge sig på forparten, fordi den smider ryggen og dermed mister man takt og bæring. Mange ryttere er i stand til kompenserer for dette og ofte ser dommerne det ikke. Det kommer måske ikke til at ændre på pointene i klassen, men det går galt på et tidspunkt og pludselig stopper udviklingen. Ekvipagen er ikke længere i fremgang og ender på det niveau de nu er nået til.

Hvad med øvelserne?

Vi går altid ud fra at hesten kan øvelserne hjemmefra, og fokus i vores opvarmning, er derfor at få hesten klar til at udføre dem smidigt og korrekt.
Der kan selvfølgelig, især på et højere niveau eller på en urutineret hest, være enkelte øvelser der lige skal tjekkes på opvarmningen, men hesten bliver ikke bedre af at gentage en masse øvelser. Ofte mister man løsgjortheden og kikser en øvelse kan det også give rytteren en slags stress. Man mister simpelthen fokus på hele opgaven. Koncentrer dig om grundarbejdet og stol på at hesten udfører de øvelser den har lært, også når den kommer ind på banen.
Der findes ikke noget bedre end at ride et program på en veluddannet hest og mærke at det føles let at udføre øvelserne. Man lærer jo ikke en hest at gå en travers f.eks. Nej – man uddanner sin hest så den er smidig i hele kroppen til begge sider og flytter sig let for schenklen. Så udfører den også traversen når du beder om det.
Hvis den ikke kan stilles korrekt eller flytte sig til siden i en flydende taktfast bevægelse, så er grundarbejdet ikke godt nok til dette niveau. Det har ikke noget at gøre med at hesten ikke har lært at gå travers.

Lige før start De sidste 5-10 minutter før start bruger vi på at lave temposkift. Mærk at du er i stand til at skifte tempo, at hesten svarer frem omgående og skubber godt af bagfra. Når du tager den tilbage skal du kunne komme til at ride frem ind i overgangen så hesten støder sig fra, gør sig rund og kommer op til dig. Temposkift øger hestens opmærksomhed på sin rytter og sørger for at den er godt fremme når du rider ind på banen. Meget varme heste kan have gavn af lige at skridte og falde lidt ned inden de skal ind, men så timer man opvarmningen, så alt det førnævnte er på plads og der er tid til at hesten kan falde ned inden du kaldes på banen. Nu er vi klar til at løse dagens opgave, kan ride på banen på en hest der er løsgjort, smidig og fremme foran sin rytter.

God fornøjelse!

Fotocredit: Susan Jacobsen.
Tøj og udstyr: TIKA RIDEUDSTYR