Uha! Jeg syntes selv jeg har været lidt frisk i mit valg af forside foto, men det er virkelig et godt eksempel på hvor meget der kan gå galt, helt op i de højeste klasser.
Hestens holdning er ofte til debat, og naturligvis skal vi ryttere stræbe efter, at ride hesten i den korrekte konkurrenceform, men det er ikke altid, at hesten er i stand til at gå i den korrekte form. Det behøver ikke være forkert og der kan være forskellige årsager til det. Der kan være heste, som eksteriørmæssigt ikke er i stand til at gå i korrekt konkurrenceform i det daglige arbejde. Det afhænger også af deres alder og styrke. Hesten bør altså som udgangspunkt altid arbejde i den korrekte form, men der kan være individuelle hensyn der skal tages. Når man korrigerer hesten, så kan det være vanskeligt at holde den korrekte form. Måske går den ovenud, bliver snæver eller vægrer sig på anden måde. Pyt med det, for hvis korrektionen er den rette, så kommer hesten til at gå i den korrekte form igen efter korrektionen. Man bør dog i træningen indlægge nogen sekvenser, hvor man lader hesten strække sig frem og ned, som en kontrol af, at hesten ikke bliver låst og stram i rygmuskulaturen. Hesten skal vise, at den kan og vil strække sig ærligt frem og samtidig arbejde løst og afspændt i ryggen. Den vekselvirkning mellem at gøre elastikken kort og lang er en del af uddannelsen og meget vigtig.
Langt hen ad vejen er det hesten selv, som bestemmer i hvilken form den trives med at arbejde i og formen er også afhængig af hestens styrke. Når hesten giver dig en god fornemmelse, tager dig med og fjedrer i ryggen (som en springmadras), så arbejder den godt over ryggen og populært sagt, tager sin rytter med. Her vil man ofte se at hestens form helt af sig selv bliver rigtig, efter det niveau den er på lige nu. Formen afspejles i den aktivitet og det afskub der kommer bagfra.
Det nytter ikke noget, at man først har fokus på formen, for det kan medføre, at hesten ikke arbejder korrekt over ryggen. Mange gange ser vi at hestene er ”trukket op i halsen/nakken” fordi man går efter formen. Måske har en træner eller en dommer bemærket at hesten skal højere op i nakken, uden at komme med en god forklaring på hvad der menes med det. Man kan ikke fortænke rytteren i at tvivle på hvordan man kommer dertil eller måske slet ikke være klar over det?
Vigtigt: Hesten skal ikke op i nakken. Den skal løfte HELE forparten og det kan den kun hvis den er stærk nok. Hvis den ikke er det, så tilstræber man fortsat at bygge hesten op. Hesten går bagfra (afskub), over ryggen og ud i til hånden, suger på biddet og næseryggen er fremme. Det er den korrekte form for den her hest lige nu. De heste der formes forfra og bagud går oftest med en kort, rejst hals og med manglende indundergriben og ofte også med et spjættende eller kadanceret bevægelsesforløb. Den korte hals er ofte et tegn på, at hesten ikke er stærk nok til at bære sig bagfra og balancere sig af selv. Og følgevirkningerne er den åbne mund eller deciderede tungeproblemer, hovedet på sned mv. Heste reagerer forskelligt efter temperament, men en reaktion kommer der.
Jeg har også erfaret, at rigtig mange bidproblemer slet ikke skyldes biddet, men den der holder i tøjlen. Vi rider alle vores heste på et helt almindeligt tredelt trensebid til daglig. Hvis ikke de kommer til os med andre typer eller former for bid end almindeligt trensebid, så hænger vi det simpelthen væk. Jørgen er vildt god til at få hestene bløde og lækre på almindeligt bid og når de går der, så kan vi skifte til kandar helt uden tilvænning. Vi har prøvet forskellige mærker af bid og kan godt lide bid der er lavet af et materiale som er varmt og behageligt for hestene at have i munden. Fx Trust eller HS. Vær obs på at biddene slides af bidringenes bevægelser og kan blive skarpe med tiden. Dette oplever vi ikke på Trust bid, som kan holde i 100 år. Næsten da ?
