Laaaange tynde teenage-pige-ben

Laaaange tynde teenage-pige-ben

april 25, 2019 2 Af Karina Josefsen

Ja her er det så ikke mine ben vi snakker om, men min datters 😀

Lisa har et fritidsjob og betaler selv det tøj hun køber. Også ridetøj og derfor gør det lidt ondt når hun ikke kan finde andet end dyre modeller der passer. Vi har prøvet lidt af hvert og jeg indrømmer gerne, at både hende og jeg er vilde med Pikeur. Det ER bare klasse! Pikeur er populært, det er et stærkt brand og derfor koster det. Jeg har fundet et alternativ der helt matcher kvaliteten, men i en anden prisklasse. Tænker at der er andre der kunne have glæde af det tip!


Orv – jeg må lige indskyde at det her indlæg ikke er sponsoreret.
Fordi jeg laver det her i min fritid og rigtig mange læser hvad jeg skriver, får jeg indimellem tilsendt produkter fra firmaer som gerne vil have jeg tester deres produkter og skriver en anmeldelse.  Men jeg vil gerne understrege, at jeg absolut omtaler produkterne ud fra den oplevelse jeg har fået af dem. Det jeg skriver kan jeg stå inde for. Det gælder også de mere faglige indlæg.  Jeg får jo intet ud af at rose et produkt til skyerne fordi jeg har fået det gratis eller fået penge for at skrive om det, hvis det i virkeligheden er noget skrammel. Når du som læser finder ud af det – så er tilliden væk og du gider ikke længere læse hvad jeg skriver.
At man så kan være enig eller uenig – det er en helt anden sag. En god og konstruktiv debat kan jeg rigtig godt lide. Det giver stof til eftertanke og man lærer også af at lytte til andres holdninger og gøre sig egne tanker om det.
Mudderkast deltager jeg ikke i.
Nå tilbage til de lange ben…..

Jeg har testet nogen produkter fra Mink Horse og i den forbindelse stiftet bekendtskab med det mærke. Testen kan I se HER. Jeg har før hørt, at deres ridebukser skulle være gode og nogen af modellerne med lange ben, men ikke købt dem.
Nu har Lisa og jeg købt et par hver, af deres Pull Up model og de er geniale. Så gode at jeg syntes de fortjener at få noget omtale.

Det er simpelthen en blanding af en ridebuks og en tight. Der er en stribe lycra i siderne som gør dem mega lækre at have på. Selv jeg kan hive dem op uden problemer, når nu de er uden knapper og lynlås. Der er gode bæltestropper og så er de meget lange i benene og sidder i det hele taget bare godt. HURRA!

I kan finde de omtalte bukser lige HER

 

 

 

fb-share-icon