Hvor meget foder skal hesten have?

Hvor meget foder skal hesten have?

september 15, 2021 0 Af Karina Josefsen

Et helt almindeligt spørgsmål som jeg ofte får stillet og meget gerne svarer på. Det er bare slet ikke så enkelt endda.

Der findes normer for, hvor meget foder en hest skal have, for at få dækket sit behov. Behovet varierer bare enormt meget fra hest til hest.
Når jeg får spørgsmålet, er det stort set altid krybbefoderet, der er i spil. Krybbefoderet udgør den mindste del af hestens samlede foderplan og variationer indenfor få hundrede gram, gør som regel ikke den store forskel. Naturligvis set ud fra den samlede procentvise mængde af måltidet.

Lad os starte med et par gode grundregler:

Vægt trivsel og staldmiljø højt.
Vær kræsen med foderets og strøelsens kvalitet.
Sørg altid for rigeligt med frisk vand. Tjek om vandkoppen giver vand nok.
Fordel fodret over tre til fire måltider om dagen, lad ikke hesten gå mere end 4 timer uden føde.
Vær omhyggelig med rutiner og tidspunkter for fodring.
Mængden af grovfoder (stråfoder) og krybbefoder skal passe til hestens behov.

Alle vores heste står på halm. Det kan jeg godt lide.

 

Generel fodervejledning:

Grovfoder ad libitum er at foretrække og de fleste heste i avl og sport, kan fint indtage de mængder. Dermed vil mængden af krybbefoder blive mindre og man kan gå efter et koncentreret krybbefoder.
Til de nøjsomme heste går det ikke med “fri bar”. Med mindre man gør sig den umage at finde et grovfoder med en analyse, der fortæller, at dette foder er anvendeligt til trivelige og nøjsomme heste. Tildeling af grovfoder flere gange om dagen praktiseres de fleste steder. Desværre med den uheldige udgang, at mange heste står uden foder i for mange timer. Jeg er slem til at generalisere, I know ;-), men, hvis der bliver givet en portion aftenhø kl. 22 og igen kl. 7 næsten morgen, så vil jeg æde min gamle hat på, at heste på spåner eller træpiller, har stået for længe uden strå. Det samme sker hvis hesten lukkes ud på en nedbidt fold kl. 8 og går der til kl. 16-17 stykker.
Jeg syntes også, at heste skal gå på fold, men hvis der ikke er græs på folden eller mulighed for at give grovfoder, er det bedre at afkorte foldtiden, så hesten kan få noget fiber i kassen. Heste i hård træning har også brug for tid til at hvile, restituere og æde deres grovfoder. Det kan de ikke på en mark i 30 graders fuld sol eller på en dag med kold vind og regn. Ikke godt nok i hvertfald.

Mængden er krybbefoder var egentlig det, dette indlæg skulle handle om, men nu har jeg allerede brugt det meste af pladsen og jeres tålmodighed på noget andet. Tilbage til sagen:

For heste i almindelig ridning, siger den generelle anbefaling 0-0,5 kg. pr. 100 kg. kropsvægt.
For heste i avl (drægtig, diegivende, hingste) og heste i hård sport, siger man 0,5- 1 kg. pr. 100 kg. kropsvægt.
Altså ret meget plads til variation. Det er der også på de fodersække, som jeg håndterer hver dag, og det er netop fordi det er vejledende. Der er så mange faktorer, der spiller ind.
Det før omtalte grovfoder, hestens type/race og mængden af træning, har en enorm indflydelse.
Brug også øjnene og den sunde fornuft. Foderkonsulenter kan hjælpe dig med at undersøge, om din hest er dækket ind med de vigtigste næringsstoffer. Når den er det, kan du faktisk klare resten med øjnene. Hvis du ved, hvad du skal kigger efter naturligvis.
Er hesten i et tilpas fint huld, for tyk eller for tynd?

Huld vurdering er spændende og burde have sit eget indlæg her på bloggen.

I dag oplever jeg mange, der går helt i koma, når jeg foreslår 3 kg. müesli til en konkurrencehest. Det er helt normalt. Jeg ved simpelthen ikke, hvor trenden kommer fra (den lille mængde krybbefoder til ALLE heste). Vi har som foderkonsulenter også et ansvar for at trække i den rigtige retning. Det kan være svært, når man også gerne vil følge med konkurrenterne.
Et godt eksempel er, de vejledende fodermængder som jeg har omtalt ovenfor. Når du læser dem på fodersække, hjemmesider, kataloger osv. er de ofte baseret på en hest på 500 kg. For 10 år siden var de baseret på en hest på 600 kg.  Er vores rideheste blevet mindre? Nej vel?
Det er simpelthen fordi hesteejerne efterspørger den mindst mulige fodermængde og for at kunne dække behovet med en mindre mængde, så er det med tiden blevet til en hest på 500 kg. i mange af vejledningerne. Så ser det ”ikke så slemt ud” og dagsprisen er også bedre.

Grovfoderet er det vigtigste element i en foderplan og krybbefoderet er sekundært. Hvis hesten er for tynd, så får den simpelthen for lidt at æde. Hvis den er for tyk, så indtager den flere kalorier end den forbrænder. Jeg kender begge issues og der er heldigvis masser af hjælp at hente mange steder.