Fremvisning af de unge dressurheste er ofte til debat og med god grund. Stort set alle er enige om, at mange af hestene bliver fremvist i en forkert form og i et for højt tempo, deres alder og uddannelse taget i betragtning. Det er underlige er bare – at den årelange debat fortsætter.
Der sker ikke noget?
Hvorfor gør der ikke det?
Det har vi, Jørgen og jeg, talt meget og længe om. Vi har selv ytret os flere gange og langet ud efter dommerne. Det er klart, at så længe rytterne ikke bliver ”straffet” for at vise hestene sådan og endda ofte er dem der vinder, så bliver det soleklart, en fortsat tendens i jagten på resultater.
I sidste uge var der et arrangement på Blue Hors, hvor Bjarne Nielsen og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein igen havde fokus på problemet. Det er godt, at det ikke bliver glemt, men igen og igen bliver bragt på bane. Hvad skal der til for at det denne gang kan blive en realitet?
Bare vi havde opskriften på det, men det er ikke os der sidder med de afgørende brikker, i det puslespil vi er mange der gerne vil have til at gå op. Det tror vi faktisk også at mange af dommerne gerne vil. Måske mangler de redskaber?
Vi har kigget bedømmelserne lidt efter i sømmene og måske skal en del af svaret findes her. I hvert fald en del af det svar der ville komme herfra, hvis vi havde indflydelse på den slags.
Ved DRF´s championater, bedømmes 4-års hestene efter et særligt program, der ganske enkelt hedder ”Program for bedømmelse af 4-års heste”.
Hestens gangarter bedømmes og der gives en karakter for hver.
Ridelighed: Her bedømmes eftergivenhed, kontakt, ligeudretning, lydighed og evne til selvbæring.
En fin mulighed for dommerne for at kommentere på fx selvbæring hvis hesten er forholdt.
Kapacitet: Her bedømmes hestens potentiale som dressurhest og træningsstandard baseret på “træningsskalaen”.
Det lyder meget godt og her ligger der også en fin mulighed for at belønne den gode uddannelse og ridning.
Ved Unghestechampionatet i Herning bedømmes hestene med egen rytter, ud fra samme kriterier/karakterer.
Testrytteren giver to karakterer, en for kapacitet og en for ridelighed.
Vi kunne ønske os at der blev tilføjet en karakter der hed noget i retning af ”Fremvisning – form og tempo”.
Som det er nu, skal både dommer og testrytter være meget opmærksomme på, at trække den ”forkert redne hest” under karaktererne ridelighed og kapacitet. Vi tror – at hestens form og tempo nemt kommer til at drukne i store gangarter og heste der magter at gå i et stort tempo, hvilket ikke er ensbetydende med at det er korrekt.
Hvis man tilføjede den ekstra karakter, som vægtede højt fordi det grundlæggende er vigtigt for hestens uddannelse og holdbarhed, ville vigtigheden af netop disse begreber, blive overholdt og taget med i den daglige træning af den unge hest. Alene det, at dommerne skulle kommentere på det, ville give ekstra fokus.
Måske er det ønsketænkning? Under alle omstændigheder er det godt, at der fortsat er masser af opmærksomhed omkring fremvisningen af de unge heste. Hvem der så finder de vise sten er ikke så afgørende. Bare det snart vil ske.
Jørgen har medvirket i en del artikler om samme emne, for 6-7 år siden. Det er lidt skræmmende, at emnet fortsat er aktuelt.
Artiklerne ligger som filer HER
Vi ses i Herning, hvor Unghestechampionatet altid er noget vi glæder os til at følge. Med Daniel Bachman Andersen som testrytter, har vi i år store forventninger.
