Forebyggelse af mavesår – bredere fokus

Forebyggelse af mavesår – bredere fokus

september 20, 2020 0 Af Karina Josefsen

De fleste tænker STIVELSE som noget af det første, når de gerne vil forebygge eller hører ordet MAVESÅR hos heste. Det kan jeg godt forstå – der skal vi så absolut have stor fokus.
Jeg kunne bare så godt tænke mig, at vi blev bedre til at tænke mere bredt.

Der er skrevet meget om mavesår og fodringen af heste, hvor diagnosen er stillet. Det samme gælder forebyggelse. Jeg oplever dog i mit job som foderkonsulent, at stivelse ligesom er blevet det vi fokuserer på som det første. Der bliver kigget på stivelsesprocenten på fodersækken – men det er det daglige indtag af stivelse der er vigtigt. Hjælp mig med at sprede det budskab, så bliver jeg virkelig glad.

Jeg tror også at vi overser betydningen af mange andre ting. Sådan noget som trivsel og stress kan også have stor indflydelse. I får ikke et langt skriv om mavesår. Der findes så meget veldokumenteret litteratur på det område, så ganske kort:

Mavesækkens slimhinde deles op i en øverste, hvid del og en nederste, rød del.
Den hvide del er den øverste og der er sårene forårsaget af mavesyre. Det er disse sår der er påvirket af fodringen og hvor det er meget vigtigt at hesten har lidt fibre i maven før træning og fodres med lav stivelse.
I den røde del (den nederste) er sårene oftest fremkommet af stress og medicinering. Disse er sværere at behandle, men til gengæld kan man fodre lidt mere ”frit”.

Det jeg gerne vil appellere til, er at vi tænker trivsel og stress mere ind i forebyggelsen og vænner os til at tage det daglige indtag af stivelse som en selvfølge at beregne. Når vi gerne vil forebygge og gøre det bedste i det daglige.
Når vi nu ved, det kan have stor betydning, bør vi også have større fokus der.
Fravænning af føl, adskillelse fra flokken, hierarki i løsdriften/på folden, staldmiljø, aktivitetsniveau/uro, foderrutiner, træningsmetoder, stævneaktiviteter – alt sådan noget.
Det er meget lettere at kigge på en fodersæk og købe noget med lavt indhold af stivelse, end at skulle til at flytte rundt på hesten, lave om på daglige rutiner, I know!

Hvis hesten ellers er sund og rask, trives godt i det miljø den er i og fodres efter de almindelig gode og fornuftige forskrifter, behøver man ikke køre Danmark rundt efter et foder med under 5-6 % stivelse som hesten gider at æde og kan arbejde på (hvis den skal det).
Beregn den daglige mængde af stivelse, vælg et letfordøjeligt foder, sørg for masser af fibre, godt grovfoder og korte intervaller mellem tildeling, god trivsel – undskyld at jeg gentager 😉

I min rådgivning, tager jeg udgangspunkt i Nanna Lutherssons anbefalinger. Hende har jeg den dybeste respekt for!
Anbefalingerne lyder:
Max. 2 gram stivelse pr. kg. hest om dagen
Max. 1 gram stivelse pr. kg. hest pr. måltid

Det betyder at en hest på 600 kg. kan ”tåle” max. 1200 gram stivelse om dagen.

Et forslag til et almindeligt godt krybbefoder kunne se sådan ud (600 kg. hest):
Condition Cube (19% stivelse) 2 kg. om dagen = 380 gram stivelse/dagl.
– en komplet foderplan indeholder naturligvis også godt grovfoder.
Her er altså rigeligt med ”plads” i stivelseberegningen, selvom mange nok ville skue lidt til de 19%.

Ved heste med diagnosen ”mavesår”, følger man naturligvis dyrlægens anvisning for behandling og fodring.
Desværre oplever jeg tit, at hesteejere bliver sendt hjem med en standardskrivelse, hvori det fremgår, at de skal fodre med et foder med max. 10% stivelse. Undskyld dyrlæger – det er bare ikke godt nok!
Igen – det daglige indtag af stivelse er det der tæller, OG alt muligt andet omkring hesten, især hvis mavesårene sidder i den røde del af mavesækken.
Hjælp nu hesteejerne med god rådgivning – de her heste har også tit udfordringer med appetitten, vægten osv.

Altså: Et foder med 7 % stivelse, hvor du skal give den 3 kg. om dagen – giver det samme som et foder med 14 % stivelse, hvor den kun skal have 1,5 kg. om dagen.
Er der spurgt ind til “resten af hesten” – noget af alt det jeg har nævnt længere oppe? Jeg syntes det er vigtigt og burde være en del af samtalen og rådgivningen omkring behandlingen.
Kan I følge mig?

Der er garanteret rigtig meget vi kan gøre endnu bedre, men meget af det kræver noget arbejde af os som hesteejere og måske er der helt andre udfordringer?
Det kan være at opstaldningsstedet ikke er gearet til at give grovfoder på foldene, plagen er sendt i børnehave men er nederst i hierarkiet osv.

Mon der findes en statisk der siger at hesteejere får gråt hår før gennemsnittet?