Når vi er til stævne forlanger vi, at hesten skal præstere det maksimale og ofte flere dage i træk. Derfor kan en justering af foderplanen i forbindelse med stævner være det, der skal til, for at hest og rytter får det bedste resultat.
Bøgegårdens Boney M ved hvad der er godt.
Fodringstidspunktet
Begynd på den fodringsmæssige forberedelse til et stævne flere dage i forvejen. Giv ekstra meget grovfoder, da selve grovfoderet samt fordøjelsesprocessen giver en betydelig reserve af væske samt lagring af næringsstoffer, som hesten kan trække på under stævnet. Da grovfoder er flere dage om at passere gennem hestens fordøjelseskanal, så det er vigtigt at øge mængden flere dage før stævnet. Det er en myte at hestene bliver tunge af det. Grovfoderet er og bliver det vigtigste element i hestens foderplan.
Giv også hesten fri adgang til grovfoder under transporten, og igen så snart du ankommer til stævnet (samt til natten over hvis du kommer dagen før).
Niveauet af og udsving i blodsukkeret, har også stor betydning for hestens energiniveau og det påvirkes af tidspunktet for fodring med kraftfoder. For at time fodringen nogenlunde skal man kende sin hest rigtig godt og for at time fodringen perfekt, skal der blodprøver til. Det er meget omfattende og noget de færreste gør brug af.
En god regel at arbejde ud fra er:
Kraftfoder 2,5-3 timer før start
Grovfoder 1-2 timer før start
Vand indtil lige før start
Lidt hygge mellem klasserne
Musklerne
Når musklerne udsætter for særligt krævende arbejde, tømmes glykogendepoterne (energidepoterne) og man siger som tommelfingerregel, at det tager 72 timer for en hest at ”fylde dem op” igen. En-dags stævner giver derfor ikke de store problemer, men stævnedeltagelse over flere dage, giver udslag i at hesten løber tør for kræfter i løbet af stævnet, med fejl og i værste fald skader til følge.
Den tid det tager at fylde depoterne igen, afhænger af den type foder, hesten tildeles. En hest kan sagtens fylde depoterne op igen på fibre (grovfoder), men det tager længere tid, end hvis hesten fodres med kulhydrater og fedt (sukker, stivelse og olie).
En kombination er løsningen og derfor vælger mange et fuldfoder, der er sammensat efter det niveau hesten arbejder på. Et fuldfoder til præstationsheste er også tilsat proteiner, aminosyrer og antioxidanter, som fuldender hestens muligheder for at kunne præstere på topniveau og restituere efterfølgende. Det giver rytteren/hesteejeren tryghed og i praksis er det også lettere end at skulle blande selv og samtidig holde styr på at alle de vigtige ingredienser er tilstede i de rette forhold og en rette mængde.
Energien
Typen af energi (langsom, hurtig eller en kombination) vælges efter hestens behov og kan med fordel ændres frem mod og under stævnerne.
Angivelse af energiindhold i et foder, er kort fortalt, produktets indhold af kalorier og altså ikke et tal for hvor meget energi hesten får af foderet. Kroppen optager energi fra fibre, kulhydrater (stivelse) og fedt. Balancen mellem fibre, kulhydrater og fedt bør afhænge af hestens arbejdstempo. Jo hurtigere hesten arbejder jo flere kulhydrater har den brug for. Det er typen af hestens arbejde der er afgør hvilke energikilder der er optimale for hesten. I dag er mange hesteejere blevet det jeg kalder “stivelsesforskrækkede”, hvilket nok hænger sammen med, at rigtig mange heste får livsstilssygdomme, nøjagtigt som hos os mennesker. Det stiller store krav til fodring, at fodre en hest der skal præstere på højt niveau og det samme gælder for heste der ikke laver noget.
Kulhydrater (stivelse og sukker) er hurtig energi. Olie og fibre er derimod langsom energi. For at hesten kan præstere optimalt, er det vigtigt, at foderet indeholder et fornuftigt forhold mellem langsom og hurtig energi.
Et foder med meget højt stivelsesniveau giver hurtig energi. Til gengæld bliver mælkesyreproduktionen høj. Hesten har rigelig med energi i starten af ridningen, men bliver hurtig træt og tvær. Træthed øger risikoen for skader. Muskeltræthed opstår p.g.a. ophobning af mælkesyre og energimangel i muskler. Mental træthed ses p.g.a. fald i blodsukker og dermed koncentrations svigt.
Fiber/fedt fodring nedsætter produktionen af mælkesyre – og derfor er det så vigtigt, at foderet er afbalanceret i forhold til hurtig og langsom energi. Så kan blodsukkeret holdes på et stabilt niveau – og mælkesyreophobningen i muskelmassen begrænses.
Min gamle flyver Godspeed
Restitutionsperioden
Mellem klasserne og efter dagens præstation, bør opmærksomheden rettes mod væskebalancen.
Hvis det er ekstremt varmt eller luftfugtigheden er meget høj, så mister hesten store mængder elektrolytter (salte/mineraler) via sveden. Et tilskud af elektrolytter under stævnet, kan forebygge metaboliske problemer som træthed, nedsat muskelfunktion osv.. Hestens krop kan ikke lagre overskydende elektrolytter til et senere behov, så derfor kan et tilskud dagen før stævnet, ikke erstatte tilskud under selve stævnet. Men et mindre tilskud af elektrolytter i dagene op til et stævne, gør hesten mere tørstig og får den til at drikke mere.
Bedste vennen Gilbert (Klostergårdens Gilberto)
Jeg har tidligere skrevet et indlæg med tips til pleje efter træning og lidt mere om restitution. Læs det HER
Et indlæg om muskelopbyggende tilskud er måske også relevant for dig? Læs det HER
TAK fordi du læser mine indlæg. Det gør det meget sjovere at skrive. Du er ALTID velkommen til at dele. Måske du kender nogen der også har interesse i det jeg skriver om.
