Fodring af heste på græs – de aktuelle udfordringer.

Fodring af heste på græs – de aktuelle udfordringer.

august 18, 2021 0 Af Karina Josefsen

Noget tyder på at sommeren er forbi, men helt ærlig – kan det passe at vi skal tage hestene ind fra døgnfold allerede nu?
Ikke nødvendigvis, men vi skal være meget opmærksomme på deres foderstand og generelle velvære.

Vores rideheste står på rideskole og går ikke på døgnfold. Det fungerer bare ikke for os og heller ikke for dem. Deres dag går med træning, restitution/hvile, fold for humør/let motion og med at æde grovfoder.

Hjemme på gården går hele vores flok at avlsdyr sammen, alle er hopper og de har et foldareal på ca. 3 ha fra midt i maj til indbinding.
Netop i dag har vi suppleret med wrap på folden og det var egentlig det, der fik mig til tasterne.
Vores græs er ikke nedbidt. Det er dog kun 5-7 cm højt. Væksten er stort set lig nul og næringsindholdet drastisk faldende.
Vandindholdet er til gengæld tårn højt, hvilket ikke sætter sig på sidebenene. Det kan til gengæld give løs mave.

I første omgang så det ikke ud til at vores heste havde behov for strå allerede nu, men nu hvor mørket er faldet på, kan vi alligevel se, at de har samlet sig rundt om ringen og gumler lystigt.
Når det er så vådt i vejret som nu, fylder vi ringen med wrap hver dag. Vi har ikke tag over vores høhæk/ring og en hel balle vil alt for hurtigt blive dårlig.

Lafayette har et hingsteføl ved siden. Han er fra midt i maj og en frisk fyr. Hendes behov for energi og protein er mega højt, men hun holder sig stadig fin. Vi har en åring der er kæmpe stor. Hun har tabt sig en smule, men hendes tilvækst ligger vel på omkring 500 gram om dagen, så der skal noget til at holde hende kørende.

Jeg får mange spørgsmål om fodring af hopper med føl ved siden lige for tiden. Der er to scenarier der er dukket op flere gange i den her uge.
Der kommer et par cases her:

1:
Hoppen går med et stort føl ved siden og taber sig. En hest der taber sig, for for lidt at æde. Ganske simpelt!
Efter folingen stiger hoppens behov for energi (kalorier) betydeligt. Produktionen af mælk kommer hurtigt op på 15 liter i døgnet og føllet vokser med godt 1 kg. om dagen i de første 3 måneder.
Faktisk stiger hoppens behov for energi med hele 75% og behovet for protein med 100% i forhold til vedligeholdelsesbehovet. Behovet for kalcium og fosfor endnu mere.
Føllet vokser og begynder også selv at æde, men så længe den stadig går ved hoppen og dier, vil hun producere al den mælk føllet har brug for. Et føl på 4-5 måneder er derfor særdeles krævende for hoppen, selvom den selv indtager græs, grovfoder og/eller kraftfoder.
Lad hoppen gå på det bedste græs du har, giv godt grovfoder ad libitum og supplér med et foder til avlshopper. Et proteinrigt tilskudsfoder kan være nødvendigt. Få evt. hjælp til at lave en foderplan.

2:
Føllet vokser helt vildt og vi er bange for vækstforstyrrelser. Vi passer på ikke at fodre hoppen for meget, for at føllet ikke skal vokse for hurtigt. Hoppen har tabt sig, men der er ikke nogen forskel at se på føllet.
Hos nogen hopper, kan man have succes med at “styre” føllets vækst gennem hendes fodring. Min erfaring siger mig, at det er de færreste.
Det er stort set umuligt for os at bestemme hvilken fart føllet skal vokse i. Vi skal gøre os umage med al management og derfra må vi tage til takke med noget af det, naturen også byder på.
Hopperne vil producere den mælk føllet vil tage og hvis man begrænser hendes indtag af foder, tærer hun blot på fedtdepoterne og når de er brugt, tager hun af muskelmassen. Det bedste man kan gøre, er at sørge for at hoppen er i passende huld og give hende et foder til avlshopper, så man er sikker på at mineralerne er afstemt. Vælg et avlsfoder med et lavt/moderat indhold af stivelse og få hjælp til foderplanen hvis du er i tvivl.
Hvis føllet har vækstforstyrrelser skal der en dyrlæge og måske en dygtig beslagsmed ind over. Alt efter hvilke problemer der er tale om selvfølgelig.
Forbered fravænning ved 5-6 måneders alderen. Herefter skal der laves en helt optimal foderplan til føllet. Målet er en jævn vækst, men der er mange forhold der spiller ind. En stresset fravænning kan sætte væksten i stå og føllet vil på et senere tidspunkt, få en periode hvor den indhenter den manglende vækst. Det kaldes kompensationsvækst og er noget vi ikke kan styre.
Det optimale en en jævn vækstkurve. En vækstkurve der går alt for meget op og ned, øger risikoen for vækstforstyrrelser.

For alle heste på døgngræs gælder det nu, at vi som hesteejere nu skal være ekstra opmærksomme. De kan tabe sig lynhurtigt og det kan være et helvede, at indhente huldet igen. Med mindre man tager hestene på stald.
For de nøjsomme typer er det super fint. Det kan måske endda være med til at give et tiltrængt vægttab.
For de heste der er svære at holde huld på, er det ikke så sjovt. Hvis man VIL have hesten til at gå ude døgnet rundt (det gælder i øvrigt også fra morgen til aften i vinterperioden), så må man også være villig til at fodre efter det.
Trenden med, at hestene skal have så lille en mængde krybbefoder som muligt, kan det være nødvendigt at vige fra i dette tilfælde. Specielt der hvor man ikke kender indholdet i grovfoderet. Sjovt vi går så meget op i mængden af krybbefoder og så lidt op i grovfoderanalyser.

Hvis du har spørgsmål eller et emne du gerne vil have jeg tager op, skal du endelig skrive. Foderrelateret – meget gerne via EQUIFIRST så jeg ser det når jeg er på job.