Jeg syntes selvfølgelig at min mand, Jørgen Hvenegaard, er vildt dygtig. Fordi – jeg ser ham ride hver dag og ser udviklingen i hestene. Følger hans elever og ser udviklingen i dem og deres heste. Oplever hans engagement, selv efter en meget lang karriere, og hører hans undervisning og teorier igen og igen. En kæmpe inspiration og jeg prøver at huske hvert et ord og mærke efter hvordan det nu var, når jeg ramte noget rigtigt i min ridning. Dagen efter leder jeg efter samme fornemmelse og bliver helt høj hvis jeg får bare en snert af det.
Det er næsten altid det vi kalder ”korrekturheste” han selv får i ridning og det er opgaver der virkelig kræver erfaring.
Heste som af den ene eller anden grund ikke fungerer korrekt eller er kommet til et punkt i deres uddannelse hvor de er kørt fast eller siger fra.
Det skal siges, at rigtig mange ryttere/hesteejere virkelig gør deres bedste for at give hesten er god start og så går det alligevel galt undervejs. Heldigvis er der så hjælp at hente fra dygtige professionelle. Jeg er så heldig at få lov at ride nogen af de her heste ind i mellem og det er helt vildt lærerigt. At mærke den forskel, som måske ikke altid kan ses så tydelig, er bare en øjenåbner. Jeg har altid selv troet at der fandtes heste der var svære at sidde på. Det passer ikke! :-O
Man kan ride alle heste så de bliver fantastisk lækre at være på. Det er smart!
Det kræver dog flid og tålmodighed men det er b.l.a denne proces der har fanget mig og gjort mig afhængig af dressuren efter 26 år i en springsadel. Jeg syntes det er fedt!
Jørgen har medvirket i flere artikler i Ridehesten og her kommer et uddrag af en artikel fra 2014. Jeg bringer det op her på min blog, fordi jeg syntes det stadig er meget relevant:
Konkurrenceridningen har udviklet sig i retning af, at det nu er meget resultatfikseret, og det er ikke altid af det gode. Hesten bliver en sportsrekvisit, i stedet for, at rytteren sætter en ære i at give hesten en god uddannelse.
Stævnerne er en kontrol på dit daglige arbejde, hesten skal være lydig og den skal kunne udføre øvelser bestemte steder på banen, og ud for et givet punkt vise gode overgange. Jørgens indtryk er, at ikke alle (heste såvel som ryttere) er lige klar til at honorere kravene i programmerne, når de kommer til stævne. Man håber, at ”det går nok” selvom man ikke helt er klar til at vise et givent program.
Økonomi spiller også en rolle, for nogle ryttere forcerer hestens uddannelse og dermed også stævnedebuten netop fordi, det er kostbart at have heste i arbejde, og derfor er det vigtigt, at hesten bliver vist frem, så den kan blive handlet. – I dag er der meget fokus på, hvad der stilles af krav til hestene på f.eks. alderstrin, og den trend bliver også understøttet af championaterne. Det stiller nogle ryttere i den situation, at vedkommende skal presse hesten gennem klasserne, om den er klar til det eller ej. Det er ikke sikkert, at hesten skal gå alderssvarende klasser, det er langt fra sikkert, at dens fysik er klar til kravene i de klasser. Men starter man ikke på et alderssvarende niveau, så hedder det straks: at den er bagefter – bagefter hvad?
I dag bliver heste ofte uddannet med salg for øje. Og kan den ikke gå bestemte klasser på et bestemt alderstrin, så er tiden løbet lidt fra den i salgs øjemed. Det er trenden og derfor bliver nogle heste presset til at yde på et for tidligt tidspunkt. Der er for få som prøver at holde lidt igen, og i stedet se på, hvad hesten rent faktisk er klar til at honorere både fysik og psykisk. Og de to ting hænger meget sammen. Godt management – stor holdbarhed.
Det hestemateriale man har i dag i forhold til dengang Jørgen var i lære, er helt anderledes. Dengang skulle man svede noget i træningen, i dag er opgaven lidt lettere for rytteren, fordi hestene er langt bedre avlet til opgaven, med større ridelighed og bedre mekanik. Det man dog skal huske på er, at hestens sener og muskulatur ikke har ændret sig, og den skal fortsat styrkes gennem arbejdet, og det er der mange ryttere som forsømmer. Det glemmer man, fordi hesten byder sig til og er arbejdsvillig.
Der skal meget planlægning og styring til at managere hestens uddannelse, og man skal passe på med at lade konkurrencedeltagelse styre hestens uddannelse, forstået på den måde, at træningen skal være lagt an på at styrke hesten og bibringe den forståelse for rytterens hjælpere ved brug af de øvelser som løsgør og styrker hesten. God uddannelse er ikke at ride fra program til program og udelukkende træne de øvelser, som er krævet i programmet. Det resulterer i udelukkende at have fokus på øvelser. I stedet bør rytteren fokusere på, hvorvidt hesten reagerer for den fremaddrivende og forholdende hjælp, om den går med et godt sving og har den ønskede selvbæring.
Pas på med at blive meget øvelsesfikseret, for det betyder, at man udelukkende koncentrerer sig om at ride øvelsen. Man kan godt ride en travers fra punkt til punkt, hvor hesten er korrekt stillet og bøjet, men hvis man glemmer kvaliteten af traven, så går kvaliteten af traversen også tabt.
God træning venner!
