Advertorial

Kært barn har mange navne siger man. Det gælder også den bedste hest vi har i stalden, Lipas Picasso.
Han er registreret som Lipas Picasso, avlet af Lipas Horses v. Linda Ibsen og Paul Jacobsen, efter Placido Domingo med Aljano til morfar.
På de almindelige og gode dage kalder vi ham Palle og på de få dårlige, Paranoia.
Der følger en helt særlig historie med og jeg skal prøve at gøre det kort, så I ikke kører helt død i at læse.

Vi havde længe gået med tanken om, at det kunne være spændende at have en lidt yngre hest i flokken af egne rideheste. Vores yngste under sadel var 8 år og den næste i rækken kun 1 år. For hele tiden at have ”noget på vej” undersøgte vi markedet og måtte indse, at heste af den kvalitet vi ønskede, var over vores budget på daværende tidspunkt.
Vi kom i dialog med Linda og Paul og så en video af Picasso i longe. Wow en hest! Jørgen er den af os der er bedst til at spotte stjerner og vi MÅTTE bare se nærmere på den her virkelig velfungerende vallak. Der var bare et MEN. Picasso har et meget specielt sind. Linda og Paul er fuldt ud klar over hvilken kvalitetshest de har avlet, men også meget realistiske omkring udfordringerne med ham. De har gjort alt hvad de kunne for at han fik en god start på livet som ridehest, men det stod også klart for dem, at her er en hest som kræver tid, tålmodighed og omtanke. Til vores held så tog de et kæmpe ansvar som avlere. De valgte at sælge til os, med tro på at vi var de rigtige til at håndtere og uddanne Picasso, selvom de helt sikkert kunne have fået væsentlig flere penge på kontoen ved at tage et andet valg. Vi tog også en chance med så speciel en hest og vi blev enige om både prøveperiode og økonomi. Vores store ønske er, at Picasso kommer til at gøre god reklame for Lipas Horses ude på stævnebanerne, for han er af en helt særlig kaliber.
Som Jørgen siger, så har den hest så let ved alting. Den skal bare lade sig ride. Han kan både skubbe og bære, lader sig samle og har en god balance. Det er de vigtigste evner for en dressurhest.
Spørg lige om jeg glæder mig til, at han er så langt, at Jørgen selv sætter sig i sadlen.
Picasso er utrolig sensibel. Han registrerer hver en bevægelse fra rytteren og reagerer ved at spænde voldsomt. Han skal virkelig kende sin rytter og have fuld tillid til den der sidder på ham. Som rytter skal man også kende ham og udfordringen ligger i at han bliver bange for bevægelser fra den der sidder på ham (hvis man flytter vægten, flytter en schenkel osv.). Omvendt bliver han også nervøs hvis man ikke er ”omkring ham”. D.v.s. tager du schenklerne væk eller slipper tøjlen, så er det som om han slet ikke kan finde ud af hvor han skal være. Det skal siges, at det er blevet MEGET bedre på det år vi har haft ham. Han accepterer rigtig meget nu og der er fremskridt fra dag til dag. Lige pt. ligger opgaven mest i at få ham så afslappet i arbejdet, at han giver mere slip i hele kroppen. Han holder på sig selv, specielt i starten af ridelektionen. Det kommer til udtryk ved, at han ikke altid går med så fri, rummelig og elastisk en bevægelse som han er født med.
Vi er ikke bekymrede, da vi har oplevet det flere gange under hans uddannelse. Det bedste eksempel var da vi begyndte at kunne sidde ned på ham. Han gik meget almindeligt og uden elastik. Efterhånden som han accepterede det og lærte at tage sin rytter med, så kom svinget igen. Nu er vi kommet til mere bøjning og sidebevægelser. Her går det lidt tabt igen på de dage hvor vi arbejder målrettet med det, men når vi afslutter lektionen med løsgørende arbejde så smiler vi igen 😀

I det daglige kører vi med helt faste rutiner og vi har fundet nogen ”hjælpemidler” der har gjort en stor forskel.
Palle bliver longeret 5 min. før vi trækker ind og bakker ham op i et hjørne i ridehallen. Når han står der med bagparten oppe i hjørnet og kan se ud i hele hallen, så står han stille og ved hvor de andre heste er. Der kommer ingen overraskelser bagfra. Det er mig der rider ham og jeg ligger altid over sadlen i 10 sekunder mens jeg klapper ham på den modsatte side, inde jeg sætter mig op. Højre stigbøjle tager jeg forsigtigt på med hånden. På det tidspunkt er han ikke klar til at jeg skal sidde og fiske efter bøjlen med højre fod. Når han trækker vejret roligt og følger de andre ryttere i hallen, skridter jeg frem og vi har fået en god start på vores ridetur.

Jeg er også begyndt at ride ham med en gjord fra Scharf der hedder Freedom. Det har gjort en stor forskel for hans vejrtrækning og afslappethed. Fra at skulle trave 5-10 min. før han begyndte at pruste og trække vejret dybt og regelmæssigt, så er han klar og afslappet med det samme. Jeg kan se det allerede i de 5 min. han går i longen. Ryggen er ”nede” og han starter roligt op med sænket hals og hoved. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været skeptisk og ikke helt troet på at en gjord kunne gøre en forskel, men det gør Scharf Freedom.
Jeg er virkelig taknemmelig over, at Scharf har givet mig muligheden for teste Freedom gjorden, for det var ikke en investering jeg selv ville have gjort. Nu bruger jeg Freedom gjorden på alle de heste jeg rider og Jørgen har endda også taget den i brug på en hingst vi har i stalden.
Det er næsten den bedste anbefaling man kan få!

Gjorden er meget elastisk og det er tydeligt at hestene får mere frihed til at trække vejret. Sadlen ligger bemærkelsesværdigt godt og 100% stabilt på trods af den store fleksibilitet.

Jeg linker til mere info om gjorden og for dem der er nysgerrige ligger der også spændende faglig viden bag. Det kan jeg godt lide og det har gjort mig mere nysgerrig på hvad det er der sker med hesten når vi spænder gjorden. Vidste du fx at en meget stram gjord nedsætter hestens ydeevne?

Side på engelsk med spændende faglig info:
http://www.scharffreedom.com/

Dansk side med priser og alt det andet lækre fra Scharf
https://www.scharf.dk/shop/maerker/scharf/scharf-freedom-gjord/