Championater og bedømmelse

Championater og bedømmelse

juni 21, 2019 Af Karina Josefsen

Sommeren er også lig med championater og vi glæder os altid til at se de unge heste. Vi fik en forsmag på det under Equitour DM, hvor vi overværede Iagtagelsesklasserne til UVM. En ting er sikkert – vi har rigtig gode heste i Danmark! Vi har også mange dygtige ryttere. Det bliver spændende at se, hvem der skal forsvare de danske farver til finalestævnet.

Dommerne er altid udskældte og det gælder både når de dømmer championater og ”almindelige” klasser. Helt ærligt – så forstår jeg det godt. Det er objektivt og ingen ser tingene helt ens. Det er også meget forskelligt, hvilken baggrund dommerne kommer med.


Jeg har opdaget, at det sjældent er den hest der vinder championaterne, vi får at se på Grand Prix niveau og så er der vel noget galt?
Det her er ikke nogen ny observation. Jeg har hørt det fra mange og ved det ofte bliver diskuteret.
Jeg har ikke bevæget mig rundt i dressurens verden i mange år, men jeg er kommet ind i den med Jørgen ved min side og vi ser rigtig mange heste sammen. Jeg er stærkt præget af hans holdninger og erfaringer. Det opfatter jeg selv som en gave.
Vi møder mange dygtige hestefolk og jeg gør virkelig meget ud af at lytte og lære når der fyger guldkorn og mange års erfaringer gennem luften.
Det er bare rigtig svært, at få et klart billede af hvad det er der er tæller, når vi ser hvad der sker på banen med vores øjne og sammenholder det med karakterer og udtalelser. Når man læser regler og fordringer står der jo faktisk ret tydeligt, hvad det er man vægter.

I efteråret 2018 var jeg i Billund for at se DV´s Egnethedstest i dressur og jeg var virkelig forvirret på et højere plan, da jeg tog derfra. Der var efter min mening overhovedet ikke nogen linje i bedømmelsen.
Sådan har jeg aldrig haft det, når vi har set Bundeschampionat i Warendorf. Min absolut favorit blandt dommerne er Dr. Dietrich Plewa. Han er bare dygtig og god til at formidle.

Jeg misunder ikke de kære dommere. Det må være virkelig svært, ikke at blive påvirket af en magtfuld sponsor, hesteejer, succesfuld rytter osv. Hestene er også til tider udstyret med store og næsten unaturlige gangarter, ”spændt op til lir” og fremvist i et hæsblæsende tempo. Under de forhold skal dommerne godt nok være skarpe, for at holde sig til kriterierne.

Når man ser championatshestene, så går flere af dem i en form, som var de færdiguddannede Grand Prix-heste. Problemet er, at den form hesten går i, ikke afspejles i den måde den arbejder på under rytteren. Hestenes overlinje og bagpart er sjældent så stærke, at de kan bære den rejste form fortil. Hestene går i en kunstig skabt holdning, og det får de desværre lov til af dommerne. Det bliver ikke straffet. Derfor er der flere ryttere, som fremviser hestene sådan, for det er der tilsyneladende gode point i.

Jeg har også hørt på opvarmningen:
”Op med nakken – op med nakken” – og så trækker rytteren nakken op og skaber formen. Resten af forparten følger ikke med og hesten kan umuligt arbejde korrekt hen over ryggen. Tempoet er også ofte meget højt, med vilje, for at hestene kan bære den form de bliver bedt om at gå i.
Nu er det jo ikke sådan, at man ødelægger hverken hesten eller hestens karriere, ved at ride sådan de 10 minutter den er inde på banen. Men det er forkert og ikke sådan den skal gå. Uanset at det så er med vilje og ”bare” for at score point i situationen. Det bør trække ned!

Jeg har tidligere skrevet et mere uddybende indlæg om netop hestens holdning. Det kan du finde HER. 

Om det så er fordi dommerne lader sig imponere, eller de ikke kan se forskellen på en kunstigt skabt form eller en form skabt ud fra de klassiske ridemæssige principper, hvor hesten arbejder bagfra og over ryggen, det lader jeg hænge lidt i luften.
Der står sort på hvidt at vores heste bør uddannes efter uddannelsesskalaen og bedømmelserne for de forskellige årgange tager udgangspunkt heri.

Heste der rides og fremvises i en kunstigt skabt form, som dermed skal yde maksimalt uden at have styrken til det, kan få holdbarhedsproblemer på sigt. Det er vi vist alle enige om. Problemet er bare, at så længe dommerne lader det ske – vil det ske.

Nu røber jeg så lige en hemmelighed: Når jeg bliver gammel vil jeg være dommer. Jeg strammer håret i en knold i nakken og de brede skuldre har jeg allerede. Indtil da vil jeg øve mig og blive bedre til at ride og se en hest 🙂

Tak fordi du læste med og følger min blog.

fb-share-icon