Året 2020 – og tendenserne.

Året 2020 – og tendenserne.

januar 6, 2021 0 Af Karina Josefsen

Egentlig sidder vi og tænker tilbage på et år, hvor alt tilsyneladende gik i stå. Der må alligevel være sket noget, for det viser sig at være en pæn udfordring at begrænse dette skriv – så I ikke alle sammen hopper af undervejs. Vi gør status, ser på nye trends og giver vores mening med på vejen.

Vi kommer altid tilbage fra juleferie med masser af lyst til at arbejde. Det gjorde vi også i januar 2020. Jørgen stod med et stort hold gode ryttere og vores egne heste fungerede virkelig godt, inden vi gik på juleferie.
Vi knoklede på og de to mørke måneder, januar og februar, fløj nærmest afsted. Det regnede konstant og vi havde vand helt op til haven. Gården steg i værdi – havudsigt til 3-sider.

Marts bød på Hingstekåring i Herning. Karina havde brugt en masse energi på at få EQUIFIRST klar til messen og Jørgen glædede sig til at se Morten Kappel, oppe mod de allerbedste 5-års i Ungheste Championatet. Corona bankede på, men vi tog det roligt. Det var jo bare en influenza-agtig virus, som de gik helt agurk over i pressen og i København.

Vores eget opdræt, Bellami, var nu 3 år gammel og kom med på Kongeå Rideklub, for at blive introduceret for livet som ridehest. Vi brugte den første måned på longearbejde og gåture. Da alle kommandoer sad i skabet (vi lærer altid vores unge heste at skifte mellem de forskellige gangarter via stemmen), tog Lisa den første tur i sadlen. Det gik som en leg og det videre forløb ligeså. Nem tilridning med Birthe som en virkelig god hjælp.

Corona viste sig at holde fast og pludselig måtte vi ingenting. Vi måtte sende vores hestepasser hjem, Karina kom på nedsat tid hos EQUIFIRST og ridehallerne skulle lukkes.
Med håndsprit og madpakke på passagersædet, kørte Jørgen ud, for at undervise de ryttere der havde ridehal derhjemme.
Ungerne sad på værelserne hjemme på Lajgården og væltede rundt i Aula og diverse mystiske platforme, som lærerne heller ikke havde styr på. Vi to halvgamle havde da slet ikke!
Sofus (vores gamle autocamper) kom til at rangere højt på listen over uundværligt udstyr. Vi kørte ture ud i det blå i weekenderne, langt væk fra alle andre, pressemøder og restriktioner. Det var SKØNT og gav os fornyet energi til at holde på i ugens løb.

I løbet af maj blev hverdagene igen mere normale. Vores to hoppeplage blev kørt på græs i Højer, Bellami kom hjem for at gå på døgngræs, sammen med vores to højdrægtige hopper.
I slutningen af maj fik vi to pragteksemplarer af hoppeføl. Lajgårdens Musica e. Marc Cain/Landor S og Lajgårdens Menuet e. Millennium/Benetton Dream.

Da den første flyver igen måtte lette fra Billund Lufthavn, sad vi alle 4 ombord med mundbind på og hoppede af i Malaga. Vi havde en skøn uge og kom hjem uden Corona.
Hele situation i foråret gav også en masse ro til at nørde og træne, hvilket også var tydeligt da ridestævnerne igen blev en mulighed.
Vi nåede et par C-stævner på hjemmebane, stævner på EOR og SJM i Sundeved og et par stykker mere.
Det gav godt med placeringer til alle rytterne og fællesskabet – det var intakt. Der var opbakning fra alle sider. Dejligt.

I sensommeren 2020 indgik vi et samarbejde med Lock-Hestemassage. De der kender os, ved at vi ikke er tilhænger af alt for meget alternativt. I Vivian Lock har vi en medspiller, der forstår vores tilgang og stræben efter, at arbejde hestene korrekt. Vi ønsker at give vores heste de bedste betingelser, for at yde deres bedste og springer ikke over hvor gærdet er lavest. Hvis Vivian finder låsninger eller skævheder, taler vi om hvor og hvordan vi kan optimere i vores ridning/træning. Det er ikke meningen, at hun skal holde vores heste i orden i kroppen. Hun skal mærke efter og holde øje med om vi arbejder dem korrekt.
Vi har bemærket, at diverse dækkener og hæng-på-ryggen-udstyr har fået en enorm popularitet. Hvis hestene syntes det er rart at stå med, er det dem vel undt, med ekstra velvære. Vi prioriterer anderledes.
Vi bruger midlerne på hyppigere smedebesøg, godt grundfoder, tid til lang og løsgørende opvarmning, skridtpauser, god restitution og en hestepasser der kan sit kram.
Nu sidder der helt sikkert nogen af jer og tænker, at vi er meget konservative i vores tankegang. I har helt ret. Vi har ikke prøvet noget af det og hvis vi en dag konstaterer at videnskaben er på plads og kan dokumentere en virkning, er vi klar til at revidere vores opfattelse.

August og september kom heldigvis til at byde på mere aktivitet. DSA-kval. i Billund, Championat på Blue Hors og TAF Elitedage. Det gav igen gode resultater for Jørgens ryttere og skønne timer i selskab med avlere og kollegaer.
Vi fik halm og wrap i hus hjemme på gården og et par ridestævner blev det også til.
Lajgårdens Musica blev solgt på en online-auktion og begge vores hopper scannede vi drægtige ved spændende hingste. Så langt så godt.

I oktober lykkedes det at holde World Cup på Vilhelmsborg. Vi fulgte med hjemmefra (hurra for streaming) og sikke meget flot ridning vi fik set. Vi har talt en del om det. Den ridning vi godt kan lide, løse og velredne heste, er det ikke blevet meget bedre?
Med Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth som virkelig gode repræsentanter for dansk dressur, er vi godt på vej. Daniel Bachmann har også revet sig løs, underviser mange ryttere og er på vej med en rigtig god hest. Lad endelig den tendens brede sig.
Der skal jo være nogen til at tage over, når de gamle der huserer endnu, er slidt op. Hasse Hoffmann, Leif Sørensen, Lars Petersen (ikke helt så gammel – undskyld Lars), Bjarne Nielsen og Jørgen har vendt bekymringen ved flere lejligheder. Væk med hollænderne og de hurtige genveje. Der er kun en måde at gøre det rigtigt på og det er med udgangspunkt og forståelse for dressurskalaen. Derfra kan man så, via sin erfaring, tilpasse det til hver enkelt hest.

1. november overlod Poul Erik nøglerne til hans dejlige sted, ”vores” stald og rideklub, til Vibeke, Julie og Patrick.
Puha – vi holdt vejret.
Kunne vi få lige så godt et forhold til de nye ejere af stedet? Ville forholdene for vores heste, forblive på samme høje niveau? Spørgsmålene var mange, men heldigvis kører det hele på skinner. Vi har fået nye gode venner og Poul Erik giver gerne en kop kaffe og et godt råd, hvis vi kigger forbi ovre hos ham på nabogården.

Mens smittetallene igen steg og Briterne sendte en ny variant af Corona virus ud i verden, pyntede vi til jul og brugte hele julegave-budgettet og lidt til, på et (næsten) nyt ben til Messi. Messi er en af vores schæfere, vagtværn og bedste ven.
Det skulle jo gerne ende med at blive jul for alle i familien og det blev det også. En god en endda!
Vi fik set den nærmeste familie, fejret Egons 90 års fødselsdag, slappet af og spillet spil med ungerne.
Nytåret blev også fejret i godt familiært selskab, med god mad og fyrværkeri i rigelige mængder. Traditioner kan vi godt lide.
Nu er 2021 allerede i gang og selvom vi er stærkt begrænset af den virus stadigvæk, så minder vi os selv om, at vi er enormt heldige. Vi har plads omkring os og hestene giver det frirum og den mening med hverdagen, vi elsker. Vi er omgivet af positive mennesker hver dag, dem der bor lidt længere væk kan vi ringe til og vi har begge jobs som også er vores livsstil.

 

Til slut vil vi gerne takke vores fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere:
TIKA Rideudstyr giver os, ud over lækkert udstyr, også mulighed for at teste og komme med ønsker og input til nye projekter og produkter.
Nathalie Horse Care sørger for de bedste plejeprodukter til hestene og udstyret.
CJ Proline/Scharf hjælper os med sikkerheden, favorit hjelmene er herfra og Freedom gjordene bruger vi hver dag.
EQUIFIRST er Karinas job, men foderet er en vigtig brik for hestenes sundhed. Det er også her vi placerer ansvaret, for vores helt utrolige OCD-statistik hos vores afkom.
Vores dyrlæger og beslagsmede – I er fantastiske og ganske uundværlige.
Euro Hingste Sæd sørger for sæd fra de hingste vi udvælger til hopperne og hjælper os når hingstelisten er blevet for lang og skal begrænses.

TAK ALLE SAMMEN